Vi skal virkelig passe på vores regnskov, for det er faktisk noget af det sidste vilde natur, vi har tilbage, hvor vi ikke har udforsket det hele endnu.

Der lurer stadig mange mysterier i de tropiske egne af verden, vi betragter som jungler og regnskove, og det er et imponerende økosystem i sig selv, der huser nogle meget specifikke dyre- og planteliv, som man ikke kan finde andre steder på planeten.

Derfor nytter det ikke noget at fjerne regnskoven for at få fat i disse arter, fordi de skulle være sjældne, så man kan sælge dem dyrt, eller man gerne vil have planterne i ens egen, private regnskov derhjemme, hvor man efterligner den vilde af slagsen.

Læs meget mere på verdensskove.org for at blive klogere på vores regnskov, og hvad DU kan gøre for at gøre en positiv forskel på regnskoven.

Regnskoven har flere ting, vi endnu ikke har opdaget

I regnskoven findes også stammer, der har haft ingen eller minimal kontakt med mennesker, og sådan vil de gerne fortsætte med at leve, og den livsstil skal vi ikke ændre eller ødelægge – det burde historien have lært os.

Desuden er området meget ufremkommeligt, hvorfor der stadig er ekspeditionsledere, hvis skæbne man reelt set ikke kender, fordi de er forsvundet ind i regnskoven.

Det er endda først med fly og satellitbilleder, at man har kunnet afdække flere detaljer af regnskoven – og så ved man stadigvæk ikke, hvad der gemmer sig under trækronerne.

Der bliver stadig opdaget templer og andet, når man sjældne gange kommer ind i junglen, eller man leder efter pejlemærker på billeder over skovene.

Det er utroligt, at for flere hundrede år siden forsøgte vi at erobre regnskoven, og det gør vi stadigvæk, selvom vi burde være blevet klogere, når vi nu er blevet det på så mange andre områder.